Aloe Vera

Aloe Vera (Aloe Barbadensis)

Oldtidens egyptere tillagde Aloe Veraen så stor kraft og virkning, at den gik under navnet “Udødelighedens plante” og ikke helt uden begrundelse; Aloe Veraen er fyldt med vitaminer og mineraler. Den anses som en alsidig ingrediens med mange fordele og anvendelsesmuligheder. Måske er den bedst kendt som beroligende og helbredende ved blandt andet solskoldninger, lettere forbrændinger, frostskader og mindre sår.

Aloe Vera absorberes hurtigt af huden, således at den fugtes uden at efterlade en fedtet fornemmelse. Planten er især rig på Vitamin C og E, hvilket kan hjælpe til en forbedring af hudens naturlige fasthed, samt tilføre blide helbredende egenskaber, når huden skal forny sig efter f.eks. en irritation eller infektion. Aloe Vera øger blodcirkulationen i det udsatte området, som dermed kan mindske eller forhindre celledød omkring såret.

Desuden har Aloe Vera har også anti-bakterielle og anti-inflammatoriske egenskaber, som virker beroligende og kølene på udslæt og mindre forbrændinger. Derudover kan det mindske smerter og hævelse, hvilket gør det ideelt til brug efter solbadning eller på hudirritationer. Aloe Vera er også kendt for sine antioxidanter, der hjælper til at genoprette hudens udstråling.